Natur -og geografi

 

Fossile brændstoffer ryger op til vor herre
CO2 oser ud i vores atmosfære.
En dag skal vores børn og børnebørn tage ved lære,
at vi har gjort jordens klima værre.

Jordens klimatemperatur er støt stigende,
isbjørnene sveder som heste.
Hvad kan vi gøre ved det? - siger Signe.
Vindmøller og vedvarende energi ville nok være det bedste.
Poul Dose 2d 

Naturgeografi STX

Naturgeografi EMU

Hvad er Naturgeografi?


I naturgeografi der er et naturvidenskabeligt fag, beskæftiger du dig med naturprocesser og naturforhold på jorden og deres betydning for menneskets levevilkår. Vi ser på Jordens, livets og landskabernes udviklingshistorie i både et langt geologisk tidsperspektiv og i et aktuelt, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv.

Vi arbejder med udvalgte geofaglige emner inden for:

  • "Jordens, livets og landskabernes udviklingsprocesser og udviklingshistorie"
  • "Klimaet og dets betydning for menneskets livsvilkår"
  • "Vand, vandresurser og deres udnyttelse"
  • ”Energi, energistrømme, energiresurser og energiteknologi"
  • "Produktion, forbrug, teknologi, resurser og bæredygtighed"
  • "Analyse og tolkning af rumlige mønstre på baggrund af kort og billedmateriale"

Faget beskæftiger sig med, hvordan mennesket tilpasser sig, udnytter, regulerer, ændrer og forvalter natur og omverden, herunder principper for bæredygtig udvikling. Naturgeografi beskæftiger sig med geologiske og geografiske globale og regionale mønstre og forskelligheder og deres forklaring

Naturgeografi rummer en bred vifte af arbejdsformer og materialer.
Udover arbejdet med tekster, kort og billedmateriale inddrager vi satellitinformationer, GIS, eksperimentelt arbejde og feltarbejde.

Faget har mange muligheder for at indgå i tværfagligt samarbejde og er en naturlig partner i ekskursioner og studierejser